
Gæster i Biry får en traditionel velkomst. Med sang og trommer bliver vi ført op til landsbyen og en fantastisk fest
Vi har taget initiativ til foreningen Skolen i Biry efter et besøg i landsbyen Biry i november 2010. Besøget var en del af en rejse arrangeret af det danske rejsebureau Viktors Farmor.
Det var første gang, der har været turister i Biry, og gæsterne fik en hjertevarm velkomst.Derfor samlede gæsterne spontant ind til landsbyen og satte dermed gang i processen med at få etableret en skole.
Rejseleder Lise Blom er kommet i Biry siden 1992 og har derfor tæt kontakt med indbyggerne. En skole har stået øverst på Birys ønskeseddel i mange år.
Bestyrelsen i Skolen i Biry består af:
- Formand: Lise Blom
- Næstformand: Villy Sørensen
- Kasserer: Susanne Hemdorff
- Medlem: Lars Chr. Jensen
- Medlem: Carsten Elert
- Suppleant: Margit Bæksted
Foreningens medlemmer arbejder ulønnet. Medlemskabet går til at betale for hjemmesiden og gebyrer til banken. Derudover støtter vi selve skolen. Vi giver tilskud til lærernes løn, til bøger og skolematerialer og til at købe mad til skolens kantine, så eleverne får et måltid mad midt på dagen.